Tro, Viden og Tvivl

essay

“a lie does´nt become true, wrong doesn´t become right, and evil doesn´t become good, just because it´s accepted by a majority.” Booker T. Washington

Flere af mine venner har i tidens løb spurgt om jeg tror på Gud. Dette kan jo ikke siges at være et ja-nej spørgsmål, men åbner i stedet op for nogle yderst komplicerede betragtninger.

Tænk, hvis det var så enkelt at jeg blot kunne sige ja eller nej. Den grænseløse del af mig ville sige at alt er mulig. Jeg udelukker ingenting, men min mere skeptiske natur afgrænser min verden til det jeg kan opleve på min egen krop og sind, og der kan den kun henvise til diverse oplevelser jeg har haft, som har løftet mig op over det almindelige liv. Men den slags oplevelser er der ikke så mange af. Det er mest midt inde i musikken når jeg udøver den at det sker, hvis jeg er heldig. Eller i min bevægethed overfor en ekstraordinær handling jeg hører om hvor et menneske løfter sig op over sig selv og udretter noget som bringer medfølelse og håb ind i verden. Det berør mit dybeste væsen.

Jesus hævder i skriften at han er vejen, sandheden og livet og Pontius Pilatus spørger: “Hvad er sandhed”.

Hvad er sandhed? Dette spørgsmål er højaktuelt i dag. Aldrig tidligere i mit 78 årige liv har jeg oplevet så meget tvivl hos mig selv og hos dem der omgiver mig. Alt kan der stilles spørgsmålstegn ved i dag.

Jeg kan forstå dem der søger tilflugt i religionen og dermed bestemmer for sig selv hvad sandhed er. Det må være en kæmpelettelse ikke at skulle forholde sig til modstridende argumenter, men blot henvise til den hellige skrift.

Antroposofferne har et sofistikeret forhold til Kristendommen. Steiner hævder at han kan se og læse den åndelige verden som er usynligt for os almindelige mennesker. Han ser kristuskraften som en balancerende kraft mellem den livløse abstrakte ondskab og den vilde uafgrænsede og destruktive emotionalitet.

Jeg kan lide dette resonnement, fordi det giver mening i forhold til de tendenser som jeg ser i verden lige nu. Den kølige videnskab der insisterer på at være identisk med sandheden på den ene side og den vildskab der kommer ud af menneskenes angst og vrede, og hvor deres løbske fantasi skaber en sandhed som bliver bekræftet af ligesindede.

Det er kølig beregning der styr videnskaben, men også en anden økonomisk magtfaktor styr, nemlig den hyperliberale del af industrien, der ligesom videnskaben har nogle bestemte fremgangsmåder at gå efter og som laver deres egen forskning eller finansierer andres. I artiklen: “How big wireless made us think that cell phones are safe” (https://www.thenation.com/article/archive/how-big-wireless-made-us-think-that-cell-phones-are-safe-a-special-investigation/ ) bliver det dokumenteret at der findes selskaber som har specialiseret sig i misinformation. Citat fra artiklen: For the tobacco industry,……….a Brown & Williamson executive wrote for countering anti-tobacco advocates. “Doubt is our product,” the memo declared. “It is also the means of establishing a controversy…at the public level.”

Og tvivl er det vi må leve med i denne tid, hvor industri-interesser forurener debatten. Vi ser eksempler på “videnskabsmænd” som er støttede af industrien (nogen kalder dem for industriluder). I ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) som fastsætter grænseværdierne for den elektro-magnetiske stråling finder vi mange eksempler på medlemmer som har tråde til industrien. Dette er jo egentlig ikke så bemærkelsesværdig, når man ser at det også er tilfældet for organisationer der egentlig er sat i verden for at beskytte befolkningen såsom WHO (World Health Organisation), EPA (Environmental Protection Agency), FDA (Food and Drug Administration) med flere. Når den slags går op for mig bliver jeg vred og ked over at det upåagtet får lov til at finde sted i et civiliseret samfund og jeg løber risikoen for at min emotionelle energi tager overhånden og at jeg netop kommer til at forenkle det komplicerede. For at tøjle min løbske følelser gør jeg alt hvad jeg kan for at informere mig fra troværdige kilder, lytter til modargumenter, prøver at veje sandsynligheder for og imod, netop for at prøve at realisere den Steinerske tankegang om balance mellem det rent intellektuelle kalkylerende og det grænseløst emotionelle onde eller med andre ord lader neocortex og det limbiske system påvirke hinanden gensidigt.

Når befolkningen kommer i tvivl på grund af misinformation bliver mange bange. Angsten er mange gange motoren bag de vildeste konspirationsteorierne, men jeg kan ikke lade være inde i mit eget hoved at nære teorier om at selskaber med anknytning til industrien, selv skaber de vildeste konspirationstoerier, helt langt ude, for at implementere deres produkt: tvivl. Og det er netop tvivlen som skaber ubalancen mellem tro viden.

Hvordan kan det f. eks. være muligt at 75 miljoner amerikanere ukritisk tror på Trumps løgne? Tvivl! Når du er i tvivl må du vælge et standpunkt, som ligger tættest op ad din personlighed og din mentalitet. Dette bliver i udstrakt grad benyttet af folkeforførere som Trump med mange flere. En kompliceret forklaring orker mange mennesker ikke at forholde sig til, men en enkel gnist der antænder noget eksplosivt i de følelsesmæssige regioner bliver den enkle sandhed. Fanatisme tror jeg nok at det hedder.

Jeg ser med undren på hvordan vi i Danmark ser en udstrakt tro på myndighederne og den vedtagne mainstream-sandhed. Men myndighederne gør mange gange det samme som usurpatorerne. De manipulerer med almenhedens naivitet. Et eksempel som jeg selv går meget op i er myndighedernes hårdnakkede benægtelse af de mulige skadevirkninger af ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling. Største delen af befolkningen er tilsyneladende trygge ved at EMS (elektromagnetisk stråling) er erklæret ufarlig. Dette på trods af en ikke ringe del af videnskaben har kraftige indicier på at EMS også i lavere doser skaber ændringer på celleplan, som hos forsøgsdyr udvikler sig til kræft. Myndighederne klamrer sig til en grænseværdi sat i forhold til den termiske effekt af EMS, hvor imod de oven nævnte skader optræder vid uendeligt meget lavere grænser (9 milj. μW/m2 i forhold til 50 µW/m2) Den termiske grænse (der hvor vi begynder at koge) er fastsat af ICNIRP, som er et privat foretag, hvor mange af medlemmerne har tråde til industrien. Forklaring på myndighedernes afvisning af mulige skader tænker jeg er at de økonomiske tab ved erkendelsen af at den trådløse teknologi er skadelig ville være enorme. Økonomien er vor tids guldkalv som vi danser omkring.

Sundhedsstyrelsen kender udmærket til problematikken fordi de videnskabelige resultater gør det mere og mere sandsynlig at det ér et problem som kræver brug af forsigtighedsprincipper. Bl. a. kan man på deres hjemmeside finde advarsler om mobiltelefoni. Om ikke at holde telefonen til øret, ikke bære den tæt på underlivet, undgå samtaler og i stedet sende sms-er. Men for at finde disse advarsler er man nød til at gå ind på hjemmesiden. Myndigheden vælger ikke at gå ud med disse informationer i almenheden, hvorved de fleste forbliver uoplyste. Det plager mig virkelig at se gravide kvinder snakke i mobiltelefon og derefter putte telefonen ned i en lomme på den gravide mave

Hvis jeg ligesom en aldrende Greta Thunberg drister mig til at sætte spørgsmålstegn ved disse vedtagne sandheder om uskadeligheden ved EMS gør jeg mig til skydeskive for spot, hån, aggressioner og måske endda trusler.

Udbrudet af Corona har skabt stor forvirring. Jeg ser hvordan myndighederne tiltager sig store friheder i deres forsøg på at håndtere den. Tvang, masker, tvangsvaccinering, vaccinepas, nedlukning drøftes som redskaber, uden at man helt sikker ved om disse tiltag vil virke. Denne usikkerhed leder naturlig nok til spekulationer hos befolkningen om de mulige motiver der ligger bag disse beslutninger. Og jeg undres ikke over at folk tænker sådan, fordi en del af befolkningen har registreret at regeringen og myndighederne lyver, misinformerer eller tilbageholder information når det er opportunt.

Hvor sandheden ligger begravet i dette landskab er ikke til at sige. Trump har bidraget stort til at løgne har blevet en del af kulturen og her er grobund for konspirationsteorier. Ordet konspirationsteoretiker har blevet synonymt med “sølvpapirhat” eller tosse. Men vi skal huske på at konspiration rent faktisk finder sted. Så disse teorier kan på den ene side være helt ude i hampen. Eller de kan have et grand af sandhed i sig. Eller de er simpelthen korrekte. Hvem ved?

Vaccineproblematikken kommer i kølvandet af coronarestriktionerne og vi hør hvordan en stor del af befolkningen ikke ønsker at blive vaccineret. Og personlig tror jeg at jeg ved hvorfor, efter at have læst Peter Gøtzsches bog om medicinalindustriens fremfart, hvor han afslører hvad jeg allerede hade stærkt på fornemmelsen, nemlig at medicinalselskaberne ikke interesserer sig det ringeste om vores sundhed, men fokuserer på profitten, hvilket jo er kernen i den neoliberalistiske tankegang. Så jeg synes at jeg kan se hvordan der udkrystalliserer sig to modsatrettede grupperinger i samfundet. De som vælger at tro på myndighederne lige meget hvad, og dem som prøver at se kompleksiteten, bagved det tilsyneladende enkle.

Jeg bliver mere og mere overbevist om at den problematik vi står med i dag, ikke kun med overhængende katastrofer, men også med tvivlen der kommer ud af at vi har valgt at tage nyliberalismens sandheder til os som vore egne. Vi reagerer tilsyneladende ikke på absurditeterne længere. Jeg oplever at denne strømning har forgiftet vores kultur og kastet os ud i uvished, hvor vi opfinder vores egen sandhed for at have noget at holde os til. Enten bliver vi manipuleret af industriel “videnskab” og markedsføring eller forhånet som sølvpapirhatte når vi går imod mainstream. Jeg synes at dette er symptomer på en kultur i undergang. Og jeg føler inderst inde en dyb sorg over verdens tilstand, som jeg næsten ikke tør lade komme op i bevidstheden af angst for at den skulle kunne få mig til at miste modet

Hvis der skal ske en ændring i alt dette må vi konfrontere den destruktive kultur som nyliberalismen har skabt. Vi er nød til på alle planer i samfundet at konfrontere og stoppe løgnene. Kriminalisere foretagender der lever af bevidst at misinformere. Undersøge den øverste topledelse i de forskellige industrier og hvis nødvendig idømme de skyldige fængselsstraffe for genom misinformation at have implementeret skadelige systemer eller produceret usunde unødvendige varer. Vi bør også kriminalisere spild og unødvendig produktion. Og fremfor alt sætte en effektiv stopper for manipulativ industristyret (u)videnskab. Så kan det være at verden langsomt ville kunne få sin balance tilbage.

At leve med viden om eller formodninger om hvad der er på gang i verden og samfundet og samtidig se hvor vanskeligt det lader sig forandre har en voldsom virkning på mig og tænker jeg, på alle som fornemmer alvoren omkring at en forandring er nødvendig. Det er en kæmpebelastning på det psykiske plan og kræver for min egen del en benhård kamp med at bevidst momentvis fortrænge den truende virkelighed for at give plads til en anden, mere spirituel tilgang til virkeligheden gennem musikken og kunsten for at give mig en tiltrængt pause fra elendighederne. Men uden at undlade at prøve med at blive ved med at forandre, der hvor jeg kan.

Den samlede verden lider under de gevaldige fejl der er skabt af destruktive systemer og det handler om for mig om, hvis muligt at medvirke til at få fred på jorden, i vores celler, i vores hoveder og i vores hjerter. Vi skal kunne VIDE os sikre både for os selv, vores børn og deres fremtid.

Et barn, Greta, min ven i ånden bliver ved med at insistere på at vi skal tage sandheden om klimaet til os. Måtte vi lytte, fatte og forandre!

Ebeltoft 18.01.2021 Göran Bergström

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *