Enfoldighedens velsignelser

Overfladen er helt glat og man kan ikke se andet end den fagre nye verden. Vidunderligt med alt det lejetøj man kan boltre sig med, som bliver mere og mere avanceret og langt overskrider hvad man troede var mulig. Vi behøver ikke længre en gud fordi vi selv er gud. Vi vil ikke kigge på slangen i paradiset på trods at den hænger der synlig for enhver. Så længe vi ikke kigger på den eksisterer den ikke. Men hvis vi hastigt kaster et forskræmt blik derhen, kan vi ikke trække det tilbage igen. Nu har vi set den. Nu er vi medvidende. Nu har vi et ansvar. For pludselig åbner hele den absurde virkelig hed sig. Nu er det ikke længere morsomt det vi ser.

Skriv et svar