oversigt over forskellige terapiretninger som jeg bruger i min praksis

Pesso Boyden System Psychomotor PBSP
Dette er en gruppeterapiform, der gør brug af rollefigurer for at anskueliggøre en persons
indre (den sande scene) for derefter at opbygge ideelle symbolske billeder som er med til at
ændre gamle negative mønstre hen imod en mere livsbekræftende og hensigtsmæssig måde at leve på.

Mulighedssfæren:
Klienten arbejder som regel midt på gulvet foran terapeuten og med gruppen rundt om.
Det tidsrum og den fysiske ramme indenfor hvilken terapien finder sted kaldes en struktur.
Den begynder i en atmosfære, der bliver kaldet for mulighedssfæren, hvor terapeuten skænker
klienten sin fulde opmærksomhed og samtidigt, med sin attitude viser, at der ingen krav eller
ønsker findes fra hans/hendes side. Terapeuten iagttager små tegn i fysiognomiet og kropssproget,
der er udtryk for affekter (microtracking) og lader en vidnefigur navngive følelsen og dens
årsag, f. eks. »Jeg kan se hvor ked af det du bliver når du erindrer dig hvordan din far
bebrejdede dig at du ikke klarede af at forsvare dig overfor dine kammerater i skolen«.

Den sande scene:

Samtidig lytter terapeuten efter overbevisninger, der stammer fra negative erfaringer i klientens

historie og som har blevet til en slags negative indre stemmer, efter hvilke klienten lever. Disse

stemmer spilles af gruppedeltagerne og de får navn efter hvad overbevisningen indholder. f. eks.

tvivlens stemme (tro ikke på det! Det passer ikke!), den negative forventnings stemme (Når man

begynder at få det godt ender det altid med noget ubehageligt!), den advarende stemme (Hvis du

viser hvor vred du er vil du vil det slå tilbage på dig!) På denne måde bliver de indre ting lagt synlige

og hørbare ud på gulvet og danner personens "sande scene". Han/hun kan her opleve sig være i en

særlig tilstand som vi kalder "sandhedens center".

Den historiske scene:
Herfra er det ikke så langt til "den historiske scene", hvor årsagen til affekterne og
overbevisningerne er at hente. Her sker det tit at klienten erindrer sig de oprindelige traumatiske
begivenheder og kan trække trådene tilbage til fortiden. Det giver en følelse af mening og sammenhæng

Hjælpere:
For at være i stand til at takle disse overvældende erindringer, bliver klienten ind imellem forsynet
med hjælpere, som giver ham noget der ikke var tilgængeligt dengang som f. eks.beskyttelse,støtte,
kontakt, afgrænsning, omsorg samt hjælp til at rumme og håndtere stærke følelser. Med hjælp af
disse hjælpere er han bedre istand til at imødekomme de vanskelige ting, på en mere tilfredsstillende
måde.

Modgiften:
Efter at der er lykkedes at overkomme disse historiske ting på en ny måde, er klienten tit i stand
til at forstille sig hvordan det ville have været hvis der hade været en ideel far og mor der, ved
tidspunktet for de traumatiske begivenheder, som kunne have givet ham det han manglede.
Strukturen ender med at klienten danner sig et oplevelsesbillede af sådanne forældre, som
inkluderer kropsoplevelsen og følelsen af hvordan det ville have været, men udfra den aktuelle
følelse der nu er i kroppen og aktuel i nuet. Erindringen af dette kan han/hun så bære med sig
ved siden af de gamle negative billeder og dermed lade handlinger og oplevelser få et nyt forløb
og mening. Han/hun vil dermed føle sig bedre i stand til at vælge.
Litt.:  Albert Pesso & John Crandell: »Moving Psychotherapy« BrooklineBooks 1991

Bioenergetic Analysis IIBA
BA er vokset ud af den reichianske tradition. Grundlæggeren Alexander Lowen var en elev
af Wilhelm Reich, og videreudviklede mange af hans teorier og teknikker. Groundingbegrebet
er meget centralt og betegner en følelse af kontakt med jorden, følelserne og realiteterne.
Lowen har videreudviklet teorien omkring karakterstrukturerne (Reich). Analysen af
karakterstrukturen er en del af behandlingen og skal tjene til at fastslå på hvilket alderstrin
en eventuel forstyrrelse er opstået. Lowen hævder at det er mulig at læse på kropsstrukturen
hvorvidt en person har lidt overlast i en bestemt alder. I og med at karakterstrukturen er fastlagt
er det mulig at finde fram til den rigtige behandling. Karakterstrukturen indbefatter hele
mønstret af kropsholdning, adfærd og tankemønster som dominerer en persons måde at leve
på og den opstår som en følge af negative erfaringer i historien.
Litt. »Bioenergetik« Alexander Lowen, Borgens forlag

Biosynthesis (David Boadella)
Også denne terapiform har rødder i den Reichianske tradition. Boadella har forfinet den teoretiske
og praktiske side og tilføjet  en fokus omkring påvirkningen af fostret i livmoren og den betydning
den har for den senere udvikling.
Boadella ser forskellige lag i mennesket og deres forbindelse med den oprindelige embryovæv.
Således er endodermvævet som forekommer i de indre organer, stedet, hvor de ustrukturerede følelser opstår. Den terapeutiske teknik der knytter sig til det kalder han for centering.

Mesodermvævet opbygger muskler og knogler og bærer energien fra endodermen videre ud i muskler og knogler hvor de bliver til impulser og handling. Teknikken her kaldes for grounding.

Ektodermen har med hjernen, sanseorganerne og taleorganerne. De formidler indtryk og udtryk i forhold til den ydre verden. Bearbejder dem, organiserer et c. Teknikken for denne del kaldes for facing.
Litt.: David Boadella: »Lifestreams«, Routledge & Kegan Paul Ltd. 1987

Somatic Experience (Peter Levine)

SE er udviklet af den amerikanske terapeut Peter Levine som har lavet et banebrydende arbejde

indenfor chokbehandling. (PTSD) Levine prøver at følge klienten nøje og hjælpe ham med

bevidsthedsmæssig at følge med i de forskellige bevidsthedsplaner på hvilket han bevæger sig. Han bruger

en model som han kalder for SIBAM, hvilket står for Sensation, Image, Behaviour, Affect og

Meaning. Metoden går kort fortalt ud på at følge denne proces indtil det punkt, hvor det sker en energetisk

genetablering af balancen i det energetiske system.

Fra dette punkt af er der så mulighed for at omprøve og reorientere i forhold til den oprindelige

traumatiske situation.

Traumaet beskrives som hvirvler (vortex) der er blevet autonome i forhold til helheden (mainstream) og som i spiral bevæger sig ind mod midten. I det terapuetiske arbejde prøver man at få spiralen til at åbne sig igen og forenes med hovedstrømmen.

Litt.: Peter Levine: »Wakening the Tiger - Healing Traumas - the Inner Capacity to transform

Overwhelming Experiences«